Propel-Fluen

I put & take søen er der i modsætning til åen ingen strøm til at give fluen liv. Forår og efterår vil man nemt kunne kompensere for dette via en hurtig og varieret indtagning af fluen, men når vandet er koldt kan det nærmest ikke gå langsomt nok.

For alligevel at give fluen et indtryk af liv, kan man benytte sig af et gammelt trick: Sætte en lille mini-propel foran fluen. Den kan rotere ved selv meget langsom indtagning, og vil samtidig få fluen hurtigere ned til bunden. Metoden er nok mest oplagt, når man fisker med streamer, men i princippet kan den bruges til alle vådfluer. Et er i hvert fald sikkert: Den fanger fisk, og det er vel egentligt det væsentligste.

Metal propellerne

Sålænge man ikke benytter alt for let grej (under klasse 5-6), vil der normalt ikke være problemer med at kunne kaste "anordningen". De mere avancerede kan prøve at binde en flue, hvor propellen er en del af selve fluen. Et muligt bindemønster er som følger :

Krog : Streamer str. 2-6
Tråd: Rød
Hale: Rød marabou i kroglængde
Rib : Oval sølvtindsel
Krop: Bagerste halvdel flad sølvtindsel
Hackle: Rød hane
Hoved: Orange plastik kugle bagerst og forrest propellen

Propel-Fluen

Bindeanvisning: Propellen og derefter plastik kuglen sættes på krogen allerede inden den kommer i fluestikket. Resten bindes som normalt. Propellen vil nok til at begynde med være lidt i vejen, men det vender man sig som så meget andet til! Det er de færreste grejforhandlere, der sælger de ovenfor omtalte propeller, men prøv i stedet i en hobbybutik. Det skulle kunne give gevinst.


© Copyright P's Put & Take Side