Passivitet er roden til alt ondt!
De flestes medefiskeri består i at blot at kaste agnen ud og sætte sig og vente på, at der bliver bid. Dette giver også et rimeligt antal fisk, men det kan gøres langt mere effektivt. Det tidspunkt, hvor agnen fisker allerbedst er, når den synker ned gennem vandsøjlen. Derfor er det en god idé ca. hvert halve minut at hive et par meter line ind. På den måde undgår man at agnen hænger dødt i vandet, og får samtidig affisket langt mere vand.

Hug og modhug
Er der hug, har man i grove træk to alternativer. Det første er at give modhug i det øjeblik flåddet går under vandet. Det andet er at vente ca. 30 sekunder med modhugget. På den måde er man sikker på, at fisken har slugt krogen, og man undgår en dårlig krogning. Ulempen er, at man ikke kan genudsætte mindre fisk uden at være nødt til at klippe linen, men genudsætning er på den anden side mange steder heller ikke tilladt.

Hvilken metode man vælger, er i høj grad op til den enkle. Nogle synes, det er umoralsk at lade fisken sluge krogen, men når man alligevel tager den med hjem, kan jeg ikke helt se fornuften i det argument. Husk under alle omstændigheder, at modhugget bør begrænses til at stramme linen op ved at spole line ind. Ellers risikerer man blot at flå krogen ud af munden på fisken.

Fiskedybden
Dybden, man fisker på, varierer meget efter årstiden. Forår og efterår vil jeg dog ofte starte på omkring 1 meter vand. Vinter og sommer skal man ofte ned lige over bunden. I nogle søer er der imidlertid - særligt om sommeren - så iltfattigt, at jeg har fanget fiskene 20 - 30 cm under overfladen. Noget som dog hører til undtagelserne. Er der meget iltfattigt, er det ofte meget svært at få fiskene til at hugge på noget som helst.