Inden hugget
En god, gammel tommelfingerregel siger, at fighten begynder allerede, inden fisken har hugget. Vedligeholdelse af grejet, udvælgelse af landingsplads er f.eks. ting, der kan få stor betydning for en fights udfald.

"Frivands-metoden"
Ørreder har i almindelighed en kedelig tendens til ofte at opholde sig de mest utilgængelige og besværlige steder. F.eks. langs grødebælter, pæle i vandet o.lign. Placeringen af sådanne forhindringer bør man på forhånd gøre sig klart. Det er nemlig først, når ørreden bliver skræmt, at den finder på at "gemme" sig sådanne steder. Så længe den ikke har set dig inde på bredden, vil den normalt følge rimeligt godvilligt med. Dette kan man udnytte, hvis man efter at havde fået bid, flytter sig hen til det nærmeste sted med rimeligt frit vand. Herfra kan man så lettere fighte ørreden uden at miste den, fordi den "sætter sig fast".

Stangens vinkel
Under selve fighten bør stangen holdes i en vinkel på omkring 45 grader. Der arbejder den optimalt, og kan afbøde fiskens forsøg på at ryste krogen ud. Når ørreden kommer ind under land, bør man altid havde minimum lige så meget line, som stangen er lang mellem sig selv og ørreden. Dette for også at linens elasticitet kan afbøde fiskens ryk.

Løs line-metoden
Skulle uheldet være ude, og den alligevel sætter sig fast, har man reelt kun to muligheder. Den ene er at lægge fuldt pres på fisken, og så håbe på, at grejet holder. Den anden er den ganske simple nemlig i cirka 10 sekunder at give løs line. Er man heldig, svømmer ørreden selv ud i åbent vand igen. For nogle lystfiskere er det en meget ubehagelig ting at skulle give en ørred løs line. Reglen er jo, at man skal søge at holde linen stram, så en eventuel løs krogning ikke falder ud. Men med de ofte meget lette grejer, man benytter og samtidig store fisk, synes jeg, løs line-metoden er klart at foretrække. Den er ofte den eneste reelle mulighed.

Begynderfejl
Første gang man får bid af en stor fisk, skal der ikke meget til, før nerverne spiller en et pus. Det vigtigste er derfor også at søge at tage det med ro og se, hvad fisken gør. Lettere sagt end gjort, skal det siges! Lad være med at lægge for hårdt pres på fisken, da det ikke trætter den nævneværdigt mere, men blot gør fisken svært håndterlig.

Når fisken springer
Et tegn på, at du presser fisken for hårdt, er, at den begynder at springe. Særligt når man fisker med spinner eller blink, er dette meget lidt ønskeligt. Vægten af disse øger risikoen for, at fisken ryster krogen fri. For at forhindre dette kan man, når fisken nærmer sig overfladen, sænke stangen. Dette vil ofte få den til at vende i vandet uden at springe.

Slipper du gennem fighten er du klar til et næsten mere skæbnesvangert øjeblik: Landingen!