Release Information
Instruktør: Woody Allen
Release: 5. september 2006
Længde: 119 min.

Handling
Chris Wilton (Jonathan Rhys-Meyers) er en tidligere tennis-pro, der bliver træner i en tennisklub for det engelske aristokrati. Her falder Chloe (Emily Mortimer) for ham. Som en anden Mr. Ripley lærer Chris sig nok om opera, litteratur og kunst til også at kunne charmere resten af hendes rige familie. De bliver gift, og Chris bliver ansat i en chefstilling i en af svigerfars virksomheder. Han har alt, hvad hjertet begærer - undtagen Nola (Scarlett Johansson). Hun er kæreste med Chloes bror, Tom (Matthew Goode), men der er gnistrende seksuelle spændinger mellem Chris og Nola, og gradvist begynder det rige, behagelige liv at krakelere.

Anmeldelse
De senere års lette komedier fra Woody Allen var hverken været de store publikums- eller anmeldersucceser, og de fleste havde nok dømt ham færdig i klubben af store instruktørnavne. Men i så fald har man været for hurtig til at fælde dommen, for ”Match Point” er et imponerende comeback for en af Hollywoods mest erfarne instruktører.

Woodys elskede New York er blevet skiftet ud med London, og allerede, da man hører filmens åbningsmusik, forstår man, at der er tale om en film med et anderledes alvorligt tema. Det første billede, der ledsager musikken, er en tennisbold, der kommer flyvende gennem luften, og strejfer netkanten på en tennisbanen, uden vi får at se, om bolden når over nettet. 

Jonathan Rhys-Meyers, der spiller hovedpersonen Chris, fortæller os, at hvorvidt bolden ryger over nettet, og man vinder pointet, eller om den ryger tilbage, og man taber pointet, er en begivenhed, der er styret rent af held, og helt uden for vores kontrol. Hovedpersonen Chris har været professionel tennisspiller, men marginalerne har aldrig været med ham, og ham må nu efter karrierens afslutning nøjes med et job som træner i en tennisklub for det bedre engelske borgerskab.

Han er ikke tilfreds med, hvad han har opnået med livet, men ligesom tennisbolden, hvis retning bliver styret af tilfældet, så mener han, at han ikke har haft muligheder for at styre sin tilværelse i en anden retning. Med lykken tilsmiler ham, og et ægteskab med rigmandsdatteren Chloe bliver hans indgangsbillet til rigdom og succes. 

Chris burde være en glad og tilfredsmand, men mødet med svogerens kæreste, Nola, spillet af allestedsværende Scarlett Johansson, tænder begæret i ham, og Chris virker en kort overgang klar til at opgive sin luksustilværelse for et liv med Nola. Hun tilhører ligesom ham ikke overklassen, men er en ikke videre succesfuld amerikansk skuespillerinde. Nola er tiltrukket af Chris, men hun er ikke umiddelbart klar til at ødelægge sit eget forhold ved en affære. Og da Nola senere forelsker sig i Chris, vil han ikke vide af hende. Chris er nemlig ikke drevet af kærlighed, men af begær.

Det er de primale drifter mere end rationel tænkning, der styrer Chris, og det må uundgåeligt få en tragisk udgang. Jonathan Rhys-Meyers er fremragende i hovedrollen, men selvom han ikke medvirker foran kameraet, så er det Woody Allen, der er filmens virkelige stjerne. Han holder stramt sammen på historien, og hver scene holder sig tæt til filmens centrale temaer; held, tilfældigheder og skæbne. 

Hvor Woody Allen vil hen med sammenspillet mellem disse størrelse, er jeg ikke sikker på. Vil han vise, hvor langt ud et desperat menneske kan blive drevet, sige noget de faktorer, der skaber vores tilværelse, eller har han tabt troen på det menneskelige rationale? Slutningen er en underlig todelt størrelse. På den ene side bruger den elegant filmens åbningsscene med tennisbolden til at binde filmens historie sammen, men omvendt adskiller det meget voldsomme udtryk sig også fra resten af filmens stil.

Slutningen er voldsom, men den giver stof til eftertanke. ”Match Point” bliver lanceret som en thriller, men de menneskelige aspekter af historien er langt mere komplekse end den gængse kriminalfilm. Det er en enkelt og effektiv film, der rangerer blandt de bedst fra Woody Allens hånd, og den fortjener de bedste anbefalinger herfra.

Lyd & Billede
Hvis en venlig læser skulle være i besiddelse af Woody Allens mail-adresse, så skal hermed lyde en opfordring til at sende ham en mail og gøre opmærksom på, at DVD-mediet er blevet opfundet. Som det også har været tilfældet med hans forrige film, så er lyden kun i monoformat, og det er ærligt talt en smule uforstående, at han ikke udnytter mediet bedre. Billedsiden er dertil gengæld intet at udsætte på, og farverne fremstår klare og naturtro.

Lydformat: Dolby Digital 1.0 (Mono): Engelsk

Billedformat: 1.85:1 Anamorphic Widescreen


Ekstramateriale
Der er helt i stil med andre Woody Allens andre film intet ekstramateriale på DVD’en. 

Karakter Film:
Billede og Lyd:
Ekstramateriale:

back