Release Information
Instruktør: Paul Greengrass
Premiere: 11. august 2006
Spilletid: 111 min.
Handling
Den 11. september 2001 huskes nok mest for de to kaprede fly, der ramte
World Trade Center i New York. Men endnu et var rettet mod Pentagon og
et fjerde skulle have ramt Capitol. På grund af forsinkelser ved starten
kunne passagererne i det kaprede United 93 over deres mobiltelefoner
blive orienteret om, hvad der var sket, og dermed hvilken skæbne, der
ventede dem. Det gav mange af dem en mulighed for at tage afsked med
deres kære. Men det gav dem også en mulighed for at tage skæbnen i egne
hænder.
Picture copyright © UIP |
Anmeldelse
Det er en morgen som alle andre i Newark Lufthavn. Fire tilsyneladende
ganske almindelige unge arabiske mænd går sammen med resten af
passagerne ombord på Flight 93 med retning mod San Francisco. Men der er
stilhed før stormen, for snart vil disse fire mænd tage kontrol med
flyet og sammen med deres medsammensvorne i tre andre fly angribe World
Trade Center og Pentagon, og på en dag forandre verden som vi kender
den.
De fleste ved i hovedtræk, hvad der skete 11. september 2001, men
instruktør Paul Greengrass har valgt at koncentrere sin film omkring
begivenhederne ombord på Flight 93, så selvom vi på forhånd er klar
over, at flyet til sidst vil styrte ned, så rummer filmens historie
alligevel mange facetter, som de færreste formodentligt vil være bekendt
med.
Picture copyright © UIP |
Groft sagt så består United
93 af to dele. Den første skildrer panikken rundt om i lufthavene,
da informationerne om flykapringerne begynder at rulle ind, mens den
anden del udspiller sig ombord på Flight 93. Det er ubetinget den første
del af filmen, der er mest interessant, og det er både fascinerende og
skræmmende at følge hvorledes manglen på informationsudveksling mellem
kontroltårne, luftfartselskaber, militæret og andre myndigheder et langt
stykke hen i forløbet står i vejen for en effektiv koordineret indsats.
Kaoset i lufthavene er skildret med en nærmest dokumentarisk
fortællestil, hvor man aldrig rigtigt når at lære de involverede
personer at kende, da filmen hastigt hopper rundt mellem de mange
involverede. Heller ikke ombord på Flight 93 forsøger filmen at tegne
nogle særligt præcise karakteristikker af passagerne. Paul Greengrass
har i interviews fortalt, at han ikke ønskede at gøre filmen til et
personligt portræt af ofrene ombord på flyet, men i stedet give en
neutral skildring af begivenhederne, og den målsætning har han holdt sig
til.
Picture copyright © UIP |
Det gør imidlertid også filmen
en kende upersonlig, at man aldrig lærer nogle af personerne at kende,
og man kan også diskutere, hvor neutral Greengrass rent faktisk er i sin
skildring af 11. september. Set fra terroristernes synspunkt så var
angrebet en kæmpe succes, hvor man ved hjælp af ganske begrænsede
ressourcer rettede et lammende slag mod Amerika.
Men Greengrass har ved at vælge at lave en film om det eneste af de fire
fly, hvor angrebet slog fejl, reelt allerede gjort United 93 til
en historie om en gruppe almindelige amerikanere, der på egen hånd gik
til kamp mod de onde terrorister. Ikke fordi Greengrass’s film i øvrigt
på nogen måde kan betegnes som manipulerende, men den fortæller kun dele
af sandheden, og det bør man have i baghovedet, når man ser den.
Picture copyright © UIP |
Før premieren var kritikken i
USA af United 93 massiv, da mange mente, at det var usmageligt at
lave en kommerciel film og derved forsøge at tjene penge på 11.
september. Filmen fik imidlertid opbakning fra de efterladte til
passagerne, og da først filmen fik premiere, forstummende kritikken.
Greengrass behandler sit emme med stor respekt, og undgår bevist at få
filmen til at minde om traditionelle actionfilm. F.eks. ser vi, da det
første fly rammer World Trade Center blot røgen langt borte fra et
kontrolcenter i JFK Lufthavnen uden nogen form for closeups eller andre
dramatiske effekter.
Der er mange spændende elementer i United 93, men i sidste ende
så er filmen næsten ved at vælte p.g.a. overdreven respekt for de
begivenheder, der udspillede sig 11. september 2001. Filmen ender derfor
som en upersonlig, dokumentarisk rodebutik, der rejser lige så mange
nye
spørgsmål, som den besvarer.
Karakter
Film:
|
|
back
|