home
thbp
movies
fishing
indernettet
webportal
links
contact



Release Information
Instruktør: Paul Greengrass
Premiere: 11. august 2006
Spilletid: 111 min.

Handling
Den 11. september 2001 huskes nok mest for de to kaprede fly, der ramte World Trade Center i New York. Men endnu et var rettet mod Pentagon og et fjerde skulle have ramt Capitol. På grund af forsinkelser ved starten kunne passagererne i det kaprede United 93 over deres mobiltelefoner blive orienteret om, hvad der var sket, og dermed hvilken skæbne, der ventede dem. Det gav mange af dem en mulighed for at tage afsked med deres kære. Men det gav dem også en mulighed for at tage skæbnen i egne hænder.


Picture copyright © UIP

Anmeldelse
Det er en morgen som alle andre i Newark Lufthavn. Fire tilsyneladende ganske almindelige unge arabiske mænd går sammen med resten af passagerne ombord på Flight 93 med retning mod San Francisco. Men der er stilhed før stormen, for snart vil disse fire mænd tage kontrol med flyet og sammen med deres medsammensvorne i tre andre fly angribe World Trade Center og Pentagon, og på en dag forandre verden som vi kender den.

De fleste ved i hovedtræk, hvad der skete 11. september 2001, men instruktør Paul Greengrass har valgt at koncentrere sin film omkring begivenhederne ombord på Flight 93, så selvom vi på forhånd er klar over, at flyet til sidst vil styrte ned, så rummer filmens historie alligevel mange facetter, som de færreste formodentligt vil være bekendt med. 


Picture copyright © UIP

Groft sagt så består United 93 af to dele. Den første skildrer panikken rundt om i lufthavene, da informationerne om flykapringerne begynder at rulle ind, mens den anden del udspiller sig ombord på Flight 93. Det er ubetinget den første del af filmen, der er mest interessant, og det er både fascinerende og skræmmende at følge hvorledes manglen på informationsudveksling mellem kontroltårne, luftfartselskaber, militæret og andre myndigheder et langt stykke hen i forløbet står i vejen for en effektiv koordineret indsats.

Kaoset i lufthavene er skildret med en nærmest dokumentarisk fortællestil, hvor man aldrig rigtigt når at lære de involverede personer at kende, da filmen hastigt hopper rundt mellem de mange involverede. Heller ikke ombord på Flight 93 forsøger filmen at tegne nogle særligt præcise karakteristikker af passagerne. Paul Greengrass har i interviews fortalt, at han ikke ønskede at gøre filmen til et personligt portræt af ofrene ombord på flyet, men i stedet give en neutral skildring af begivenhederne, og den målsætning har han holdt sig til. 


Picture copyright © UIP

Det gør imidlertid også filmen en kende upersonlig, at man aldrig lærer nogle af personerne at kende, og man kan også diskutere, hvor neutral Greengrass rent faktisk er i sin skildring af 11. september. Set fra terroristernes synspunkt så var angrebet en kæmpe succes, hvor man ved hjælp af ganske begrænsede ressourcer rettede et lammende slag mod Amerika.

Men Greengrass har ved at vælge at lave en film om det eneste af de fire fly, hvor angrebet slog fejl, reelt allerede gjort United 93 til en historie om en gruppe almindelige amerikanere, der på egen hånd gik til kamp mod de onde terrorister. Ikke fordi Greengrass’s film i øvrigt på nogen måde kan betegnes som manipulerende, men den fortæller kun dele af sandheden, og det bør man have i baghovedet, når man ser den. 


Picture copyright © UIP

Før premieren var kritikken i USA af United 93 massiv, da mange mente, at det var usmageligt at lave en kommerciel film og derved forsøge at tjene penge på 11. september. Filmen fik imidlertid opbakning fra de efterladte til passagerne, og da først filmen fik premiere, forstummende kritikken. Greengrass behandler sit emme med stor respekt, og undgår bevist at få filmen til at minde om traditionelle actionfilm. F.eks. ser vi, da det første fly rammer World Trade Center blot røgen langt borte fra et kontrolcenter i JFK Lufthavnen uden nogen form for closeups eller andre dramatiske effekter.

Der er mange spændende elementer i United 93, men i sidste ende så er filmen næsten ved at vælte p.g.a. overdreven respekt for de begivenheder, der udspillede sig 11. september 2001. Filmen ender derfor som en upersonlig, dokumentarisk rodebutik, der rejser lige så mange nye spørgsmål, som den besvarer. 

Karakter

Film:

back