Release Information
Instruktør: James McTeigue
Premiere: 24. marts 2006
Spilletid: 132 min.

Handling
V for Vendetta tager sin begyndelse i det fremtidige, totalitære Storbritannien. Den unge Evey (Natalie Portman), bliver reddet fra et overfald af en maskeret selvtægtsmand (Hugo Weaving), der kun er kendt under navnet ”V”. V er vidunderlig karismatisk og dræbende dygtig i alle arter indenfor kampsport og forklædning. Han starter en revolution, da han sprænger to af Londons vartegn i luften, og overtager de statskontrollerede luftveje, imens han ansporer sine medmennesker til at rejse sig mod tyranni og undertrykkelse. Da Evey opdager sandheden om V’s mystiske baggrund, opdager hun også sandheden om sig selv – og bliver usædvanlig nok hans allierede i et attentat for at bringe friheden og retfærdigheden tilbage til et samfund fyldt med ondskab og korruption.

Anmeldelse
Hvori ligger forskellen mellem en terrorist og en frihedskæmper? Opfattelsen af bl.a. Fidel Castro og Yassir Arafat har ændret sig gennem historien, og hvor Che Guevara i nogle kredse dyrkes med gudestatus, så regnes han i andre for en simpel terrorist.

Selvom terrorisme og frihedskamp umiddelbart virker som to meget forskellige begreber, så er grænsen mellem dem i virkeligheden hårfin, og det er denne grænse som Wachowski-brødrene i V for Vendetta udforsker. 

Filmen er baseret på et forlæg af Alan Moore skrevet tilbage i 80’erne. Moore lod sig dengang inspirere af Storbritanniens ”jernlady” Margaret Thatcher til en historie om en diktaturstat, hvor alt og alle blev overvåget. Wachowski-brødrenes opdaterede version foregår ligeledes i England, men drager talrige paralleller til nutidens politiske verdensbillede.

I filmen har den engelske befolkning som et forsvar mod kaos og ydre fjender valgt politikeren Adam Sutler til enehersker, og han har brugt sin uindskrænkede magt til at indføre et militærregime og arrestere bl.a. homoseksuelle og muslimer. Parallellen til valget af George Bush i USA er ikke til at tage fejl af, og selv de orange fangedragter i interneringslejrene ligner til forveksling dem fra Guantanamo-basen. 

De færreste borgere tør sætte sig op mod Sutlers regime, men en ensom hævner kendt blot under navnet ”V” starter et oprør ved at springe et af Londons vartegn i luften. For som han konstaterer: ”Man kan ændre verden ved at sprænge en bygning i luften”. Og så kan man ellers selv overveje, hvorledes han er nået frem til den konklusion…

Hugo Weaving har påtaget sig den udfordrende opgave at spille ”V”, der under hele filmen er gemt bag en teatralsk sort-hvid maske, men han formår alligevel at skabe en figur, hvis ekstreme budskaber og verdensopfattelse man rent faktisk godt kan identificere sig med.  

Der snakkes ligesom i Matrix-filmene om mangt og meget, og selvom ikke al dialogen er lige målrettet, så er det politiske sprængstof ikke til at tage fejl af. Er teoristen V i virkeligheden ligesom Sutler blot en mand, der kæmper for et ideal, og kan man rent faktisk afgøre, hvem der kæmper på ”det godes” side?

Det er virkeligt modigt på denne måde indirekte at sammenligne USA’s præsident med terrorister som Osama Bin Laden og ydermere drage den konklusion, at de måske, når det kommer til stykket, ikke er så forskellige endda.

Wachowski-brødrene har tydeligvis haft tillid til deres historie, for i modsætning til hvad man kunne forvente, så indeholder filmen forbavsende få egentlige actionsekvenser. Så sidder man blot og venter på spektakulære wirestunts og højtflyvende cirkelspark, så bliver man slemt skuffet, for dem finder man ingen af i V for Vendetta. Til gengæld så får man serveret en både gennemtænkt og sofistikeret fortalt historie, der rummer en sjælden set politisk kant.

V for Vendetta er en uhyre modig film, og et imponerende comeback for de to Wachowski-brødre efter den skuffende afslutning på Matrix-trilogien. I mine øjne årets foreløbigt klart bedste film. 

Karakter Film:

back